Kundeservice

Bestilling

Store vogne

4x48 TaxiNord har 69 store vogne, der kan køre med op til 8 passagerer. Du kan altid bestille en stor vogn ved at ringe på 48 48 48 48.

Vær i god tid ved bestilling af storvognskørsel, så du er sikker på at få netop den type taxi, du ønsker.

Flere af de store vogne er monteret således, at de kan køre med kørestolsbrugere.

Vi har også mulighed for at tilbyde dig sightseeing ture i en taxi - dette gælder både almindelige vogne og store vogne (op til 8 passagerer). Her betaler du en fast timepris på kr. 500,- pr. time (min. 4 timer).

 
 

Limousine

Bestilling af limousineservice skal ske med 2 dages varsel, men har du et akut behov, undersøger vi gerne, om vi kan være behjælpelige.

Sprogkyndige førere tilbyder også sightseeing, repræsentation og meget mere.

Kørsel afregnes efter timebetaling. For længere ture aftales prisen i hvert enkelt tilfælde.

Du kan få flere oplysninger på 4x48 eller hos kundecenterchef Mikael Stuhaug på 45 95 44 45.

 

Forudbestillinger

Ved 99,4% af alle bestillinger er 4x48 TaxiNord fremme inden for 5 min. af det ønskede bestillingstidspunkt.

4x48 TaxiNord bestræber sig på at betjene alle kunder på bedst mulige vis, men på tidspunkter, hvor efterspørgslen er større end vores kapacitet, kan der være ventetid på at komme igennem til vores bestillingskontor samt evt. forsinkelser på vognene. Ved at forudbestille en vogn f.eks. dagen før, afsendes vognen således, at den i videst muligt omfang vil være fremme på bestillings-adressen på det bestilte tidspunkt. 

På hverdage i tidsrummet 07.00 - 08.30 og 15.00 - 17.00 bør du beregne ekstra køretid og evt. bestille vognen til lidt tidligere end normalt. Nedenfor er angivet ca. køretider i myldretiden.

Til lufthavnen (tid): Fra Lyngby 55 min. Fra Kampenborg 60 min. Fra Holte 65 min. Fra Vedbæk/Gl. Holte 75 min.

Til Hovedbanen (tid): Fra Lyngby 30 - 45 min. Fra Virum 30 - 45 min. Fra Holte 45 - 60 min. Fra Vedbæk/Gl. Holte 55 - 70 min.

Ønsker du at køre meget tidligt om morgenen (mellem 02:00-06:00), er det en god idé at påregne ekstra transporttid, da der ikke konstant vil være vogne i dækningsområdet.

4x48 TaxiNord er ikke ansvarlige for eventuelle meromkostninger, som følge af forsinkede vogne.